Hvad skal man være opmærksom på ved krybekældre

Har du en krybekælder?

Er du usikker på om alt er som det skal være. Så er dette din guide, til hvad du skal være opmærksom på ved krybekældre. Du bliver klogere på de løsninger og muligheder der findes omkring forbedringer, optimeringer og hvad der er godt at vide.

Hvad skal man være opmærksom på ved krybekældre?

Hvad er en krybekælder?

En krybekælder er en lav og svært tilgængelig kælder under et hus eller en bygning. Krybekældre kan være opført med et jordgulv eller et klaplag og har typisk en højde på omkring 30-100 cm, hvilket kræver, at man kravler eller kryber for at bevæge sig rundt i rummet.

I en længere periode fra slutningen af 1800-tallet og frem til omkring 1980 blev mange huse udstyret med en krybekælder. Formålet med denne konstruktion var oprindeligt at løfte huset op fra den fugtige jord for at beskytte de bærende træbjælker under gulvet på stueetagen mod jordfugt. Dette havde til formål at reducere risikoen for råd.  Krybekælderdæk kan også være opbygget af uorganisk materiale som letbeton, letklinkerbeton eller beton.

Krybekældre bruges ofte til føring og adgang til rør, ledninger, ventilationssystemer og andre tekniske installationer under bygningen. De er normalt placeret under gulvet i stueetagen og strækker sig ofte under hele huset. Krybekælderen er designet til at give en praktisk adgang til at udføre vedligeholdelse og reparationer på disse installerede systemer, da de er placeret i et område, der ellers ville være vanskeligt at nå.

Typisk er der adgang til krybekælderen via en lem fra stueetagen. Der er også mange krybekældre med en lav frihøjde på 20-40 cm, som gør det umuligt at bevæge sig ned i. Krybekældre kan derfor også defineres som en gulvkonstruktion, der er hævet over jorden.

Hold krybekælderen ventileret

Det er vigtigt at sikre tilstrækkelig luftcirkulation i krybekælderen. Denne ventilering kan udføres på forskellige måder afhængig af konstruktion og formål.
Naturlig ventilation kan opnås ved at have åbninger eller ventilationskanaler placeret strategisk rundt om krybekælderen. Disse åbninger tillader frisk luft at strømme ind og skabe et flow, mens den fugtige luft fjernes naturligt. Det kan være gennem ventilationsgitrer, luftventiler eller åbninger i væggene eller fundamentet.
Mekanisk ventilation er også en mulighed. Dette indebærer brugen af mekaniske enheder som ventilatorer til at forbedre luftcirkulationen, fjerne fugtighed samt reducere radonniveauet under huset. Her kan der tilsluttes en ventilationspumpe for at sikre en effektiv ventilationsløsning i krybekælderen.
Ved mekanisk ventilation af krybekælderen er det afgørende, at der er foretaget isolering under gulvene i huset, med anvendelse af en dampspærre. Dette er vigtigt af flere grunde, heriblandt at undgå varmetab samt at forhindre ophobning af kondens i krybekældre.

Det er vigtigt at bemærke, at ventilations systemet skal være tilpasset den specifikke krybekælder og de specifikke forhold, der er til stede, så det anbefales at konsultere en professionel byggesagkyndig for at bestemme den bedste løsning.

Sådan sikrer du tilstrækkelig ventilation af krybekælderen

  •  Ved organisk gulvkonstruktionen af træ, skal der være ventilationsåbning pr. påbegyndte 6 meter sokkel.
  • Ved uorganisk gulvkonstruktion af betondæk, skal der være ventilationsåbning pr. påbegyndte 12 meter sokkel.
  • Er krybekælderen er opdelt i flere rum, bør der være en ventilationsåbning for hvert rum for at undgå stillestående luft i lommer eller hjørner.
  • Der skal mindst placeres en ventilationsrist i nærheden af hvert udadgående hjørne.

 Disse ventilationsriste skal være mindst 150 cm2 og placeres mindst 100 mm over terræn og må ikke blokeres eller lukkes. Der skal dog være en ristforing for at forhindre rotter og andre skadedyr i at komme ind.

Fugtsikring

Terrænet i en krybekælder kaldes for bunddæk, der findes forskellige typer af bunddække i krybekældre, disse kan varierer i fugtighed og kulde, og er typisk ikke isolerede.

Nogle gange er bunddækket simpelthen bare jord, der måske er dækket med en plastmembran eller asfaltpap. Andre gange kan der være et tyndt klaplag. (Et klaplag er et lag beton, som kun skal bruges til at dække jorden.)

Er bunddækket i krybekældere et jordlag, opstår der ofte i huse, der er bygget på lerjord problemer med opsigende fugt. Sandjord har bedre dræning, så her opsigende fugt ofte mindre udbredt.

Hvis bundækket er udført som et klaplag, vil bunden ofte være fugtig, hvis jorden under betonen er fugtig, da der ikke er et isoleringslag under, der forhindrer fugten i at trænge igennem.
Hvis bunddækket i krybekælderen er vådt, kan fugt og skimmelsvamp trænge op gennem murværk, piller eller opklodsninger, der bærer bjælkerne under gulvet i stueetagen. Dette skaber gode betingelser for råd, svamp eller borebiller i træet i krybekælderen.
Hvis der er risiko for opstigende fugt, er det vigtigt at lægge murpap under bjælkerne, hvor de hviler på bunddækket, for at forhindre fugten i at trænge op og igennem dem.

Læs mere om hvad man gør ved Skimmelsvamp her.

Sommerkondens

I sommerperioden, kan det ske, at der dannes kondens, når varm og fugtig luft udefra støder på den kolde overflade i krybekælderen. Hvis du oplever problemer med kondens om sommeren, er det vigtigt at lukke ventilationsristene i denne periode. Husk at åbne ventilationsristene igen, når vejret ændrer sig, og det bliver koldt.

Isolering af krybekælderen

Hvis krybekælderen ikke er tilstrækkeligt isoleret, kan varme fra boligen forsvinde ned i kælderen og ud til det fri, hvilket medfører energitab og varmetab fra boligen. 
Krybekælderens ventilationshuller i husets sokkel, som sørger for ventilation af kælderen, kan medføre, at gulvet i stuen føles koldt om vinteren.
Ved at isolere, en uisoleret krybekælderen kan man opnår lavere varmetab og derved bedre holder på varmen i boligen.

Når du isolerer krybekælderen, skal du være opmærksom på fugtbalancen i huset. Hvis man isolerer en krybekælder, forskydes fugtbalancen i konstruktionen. Derfor skal arbejdet tænkes grundigt igennem, før efterisoleringen udføres. Det er vigtigt at krybekælderen har en passende balance mellem fugtafgivelse, varmetilskud og ventilation. Det kan også være nødvendigt at isolere vandrør, når du alligevel isolerer krybekælderen.
Efterisolering af krybekælderdækket eller varmerør i krybekælderen kan resultere i en lavere temperatur og dermed en højere luftfugtighed. Dette kan skabe skader på huset, medmindre ventilationen tilpasses.
Som tommefingere regel, ved efterisolering af uisoleret krybekælder, anbefaledes det at der maksimalt udføres en samlet isoleringstykkese på 150 mm. Det er vigtigt at tjekke om træværket er sundt og tørt, der må ikke være tegn på skimmelsvamp inden lukning. Der skal monteres en damspærre mellem gulv og isolering (på varm side) for at forhindre den varme og fugtige luft fra stueetagen i at trænge ned i gulvkonstruktionen og krybekælderen.

Der kan godt isoleres med mere end 150 mm isolering, her stilles der dog større krav til ventilation af krybekældrene, og det skal udføres en vurdering af den pågældende krybekælder. 

Nedlægning af krybekælderen

Hvis du overvejer at nedlægge din krybekælder, er dette også en mulighed som vil være med til at øge komforten i din bolig.
Sløjfer man sin krybekælder, så er det oplagte valg at få lavet et godt isoleret terrændæk. Et terrændæk udgør en solid base, der giver mange muligheder og derfor skaber de bedste betingelser for dit stuegulv. Terrændækket består af flere forskellige lag, der gør det muligt at inkludere en radondug, der beskytter mod stråling fra radongasser, så det ikke trænger ind i boligen.
Udover at beskytte mod radonstråling, giver terrændækket mulighed for grundig isolering og installation af gulvvarme.

Fordele:

  • Bedre indeklima
  • Mulighed for gulvvarme
  • Mindre træk
  • Øget værdi af bolig

Ulemper:

  • Omfattende ombygning
  • Dyr løsning

Omkringliggende forhold

Når man har en krybekælder, er der flere andre punkter, man skal være opmærksom på for at sikre et velfungerende og sundt hus. Disse omfatter forhold omkring afledning af regnvand, tilstand og tæthed af brønde, omfangsdræn og jordbundsforhold.

Afledning af regnvand er en vigtig faktor, der kan påvirke krybekælderen. Det er afgørende at sikre, at regnvand ledes væk fra huset for at undgå fugtophobning og potentielle skader på kældervæggene. Dette kan gøres ved at have ordentlige tagrender, nedløbsrør, afløbssystemer og omkringliggende terræn, der fører vandet væk fra husets fundament og krybekælderen.

Brønde rundt om huset skal også være i god stand og være tætte. De tjener ofte som opsamling for regnvand og grundvand, og hvis de er beskadigede eller dårligt vedligeholdt, kan de forårsage oversvømmelse af krybekælderen. Regelmæssig vedligeholdelse og rensning af brønde er afgørende for at sikre deres effektivitet og tæthed.

Et omfangsdræn er et system, der installeret rundt om husets fundament for at lede overfladevand væk. Det er en vigtig foranstaltning, der kan hjælpe med at forhindre vandindtrængning i krybekælderen.

Jordbundsforhold spiller også en afgørende rolle i at opretholde en sund krybekælder. Hvis jorden omkring huset er dårligt drænet eller har høj fugtighed, kan det øge risikoen for fugtproblemer i krybekælderen. Det er derfor vigtigt at sikre ordentlig jorddræning og eventuelt tage skridt til at forbedre jordbundsforholdene, hvis det er nødvendigt.

Udfyld kontaktformularen, og vi vender tilbage til dig inden for et døgn (på hverdage).